Sportszoneterapi

Sportszoneterapi (Neuromuskulær Terapi) er en unik behandlingsform af muskelrelaterede skader bl.a. sportsskader, piskesmæld og muskel- og ledsmerter. Denne behandlingsform virker hurtigere og bedre end traditionel zoneterapi til disse formål.

Behandlingen foregår ved en intens zoneterapi under fødderne suppleret med tryk og massage på musklerne, hvorved kroppens eget morfinstof – endorfin – udskilles præcis der, hvor der er brug for det.

Dette giver en meget mere effektiv behandling – endda med færre behandlinger.

Mange er plaget af fx hovedpiner, smerter i nakke, ryg, lænd, skuldre, ischias og musearm mm., alt sammen gener, der effektivt kan behandles med sportszoneterapi.

Skadesperioden ved fx forstuvninger og sportsskader vil almindeligvis blive forkortet markant – antallet af behandlinger er individuelt betinget, men gerne 2-3 behandlinger indenfor en uge.

Personer med piskesmæld vil stort set alle opleve en forbedring af deres tilstand; der er erfaring for at mange endda bliver deres gener helt kvit.

Indenfor sportsverdenen er zoneterapeut Søren Malling kendt som Michael Laudrups hemmelige våben, hvor han anvender sin variant af sportszoneterapi (Refeklekszonebehandling), hvilket betyder at skadesperioder reduceres til ca 1/3 af normal behandlingstid.