Lymfedrænage.

Lymfedrænage er en pulserende let og behagelig massageform.

For at opnå en lymfedrivende virkning udføres de lette håndbevægelser, for at hente væsken op og pumpe den videre i lymfesystemet. Under behandlingen holdes en tæt kontakt mellem hånd og huden, samtidig med at huden forskydes over det underliggende væv.

En lymfedrænagebehandling virker meget afstressende og beroligende. Den rytmiske og pulserende behandling påvirker det parasympatiske nervesystem, som er vores afslapningsnervesystem.
Når dette nervesystem er i rolige omgivelser sender det impulser til hjernen, som nedsætter produktionen af stresshormoner.

Ca. 70% af vores kropsvægt består af væske, som når den påvirkes af rytmiske, pulserende bevægelser, spreder sig som ringe i vandet. Derfor er lymfedrænagens pulserende massage så effektiv.

De klassiske massagegreb og relativt hårde tryk har ingen umiddelbar drænerende virkning på lymfen, idet lymfekarrene er fine. At trykke hårdt på dem er som at trykke på en vandslange, der lukkes for gennemstrømningen.

Lymfedrænage bliver foreslået ved blandt andet:
• Ødemer/Væskeophobninger
• Dårlig blodcirkulation
• Eksemer, allergi og hudproblemer
• Operationer - behandling før og efter
• Træt og slap hud i ansigtet
• Gigtlidelser med bevægelsesbesvær
• Migræner og hovedpine
• Bihulebetændelse
• Væskeophobning ved menstruation
• Efter større vægttab pga ophobning af toksiner i lymfen
• Skinnebenssår
• Styrkelse af immunforsvaret
• Tilbagevendende infektioner
• Uro/smerter i benene
• Tinnitus
• Efter fjernelse af lymfeknuder *)
• Efter endt cancerbehandling *)

*) aftal først med din læge